Hvad er det perfekte liv egentligt?
Er det et liv hvor du har penge, biler og alt andet materialistisk du altid har villet have?
Eller er det at være en anderkendt og respekteret person?
Respekteret for den du i virkeligheden er?
Jeg kan ikke vælge, eller give det perfekte liv til dig.
Om jeg så ville det eller ej.
Det er personligt.
Det er dit eget valg, om du vil stræbe efter det eller ej.
Du har måske allerede det perfekte liv?
Og derfor intet har at stræbe efter?
Måske er du født med en guldske i den ene hånd og en sølvske i den anden?
Samtidig med at du har en Burberry skjorte på, som du gladeligt savler på?
Måske er du opvokset med at få alt hvad du ville have, materialistisk?
Men derimod er du måske i et psykisk dilemma?
Et dilemma du brænder inde med, men hvordan skal det siges, nu når du har alt dét, som mange vil have?
Modsat det forrig eksempel;
Du er måske født med kærlighed, støtte, respekt osv. af dine forældre, familie og venner,
men stræber efter de materialistisk ting du ikke har, men altid villet have?
Men du er i tvivl om du nogensinde vil nå målet.
Tvivlen overtager måske dine drømme?
Du opgiver måske dine drømme?
Det kan være du er født uden nogen af delene.
Det kan være du er født, med ren tomhed i sindet.
Følelsen af at være proletar.
Hvis du bliver spurgt om hvordan din barndom har været, ville der så være noget positivt at nævne?
Ville du overhovedet have noget at kunne fortælle?
Ville du overhovedet have noget spændende at kunne dele med nogen?
Jeg tror.
Jeg tror ikke på Gud, som mange gør.
Dog tror jeg på det spirituelle.
Og så tror jeg på egoet.
Jeg tror på at alle mennesker har et ego.
Jeg tror på det psykiske og fysiske behov i et menneske,
en del af mennesket er at føle succes og at føle tilfredsstillelse.
Det kan både være mentalt men også materialistisk.
Jeg tror på at det man ønsker sig, kan man få.
Det kræver bare at du vil det nok.
At du vælger at kæmpe, og ikke give op.
Kæmp for det du vil, og sige "Fuck it" til de mennesker der ber' om det.
Det er dit liv, og det er derfor dit valg.
Jeg tror på at alle mennesker er født frie.
Frie til at vælge fra eller til.
Frie til at vælge fra eller til, om det så er noget biologisk familie eller venner.
Frie til at gøre som de vil, så længe det ikke skader andre.
Frie til at vælge den uddannelse de vil tage.
Frie til at arbejde med det de vil, så længe det ikke går udover andre.
Frie til at bo i det land de vil, så længe de indordner sig de forskellige regler.
Frie til at stræbe efter drømme.
Frie til at jeg ikke vil stå i vejen for andres drømme.
Jeg har personlige erfaringer omkring kamp.
Både fysisk og psykisk.
Og jeg kæmpede ikke alene, og det er jeg evig taknemmelig for!
For at opnå det du i virkeligheden vil, skal der kæmpes.
Der skal nogle gange kæmpes hårdere, end andre gange.
Der skal nogle gange kæmpes i længere tid, end andre gange.
Kampe kan varer i sekunder, minutter, timer, dage, måneder, år.
Du vil nok ikke altid kunne vinde i første forsøg, du vil højst sandsynligt føle modgang.
Men det er en del af at være menneske.
At føle modgang og nederlag.
Det en typisk kliché, men skriver den alligevel; det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.
Men hvad er drømme egentligt?
Hvordan er de skabt?
Godt spørgsmål, for i virkeligheden er drømme tanker,
og tanker skabes ved at se, føle, mærke, smage, lugte, ja ved at man bruger ens sanser.
Men hvorfor har vi egentligt tanker og drømme?
Jo det skal jeg sige dig, hvis vi ikke havde drømme og tanker, hvad skulle vi så leve for?
Hvilke grunde ville der være?
Hvilke grunde ville der være, for at man ville leve, hvis man alligevel ikke har nogle drømme at stræbe efter?
Eller hvis man alligevel ikke måtte leve som man ville, at man ikke måtte tænke og føle som man ville?
Jeg havde en god grund til at ville leve videre, da jeg stod og vinkede til min egen grav, da jeg blev hjulpet; min drøm var at kunne leve, at føle frihed. Frihed fra den tvangstanke jeg var kontrolleret af.
Frihed fra den manipulative verden jeg levede i.
Nogen vil nok mene, at føle frihed, ikke kan være nogen drøm.
Nogen vil nok mene, at drømme kun indebære fysiske ting som biler, tøj, hus, heste, hunde, smykker, penge osv.
Nogen vil nok mene, at drømme er at føle sig elsket, respekteret og anderkendt og få succes.
Personlig succes.
Succes.
Mange forbinder succes med penge, men igen; det kan også være personlig frihed; til at føle sig selvstændig og uafhængig.
Drømme, det er sgu noget underligt noget, men alligevel stræber mange efter dem.
Jeg stræber stadig efter mine drømme, og det vil jeg blive ved med.
Drømme er noget personligt.
Man kan have nogle drømme der kan virke identiske til andres drømme.
Du vil måske nå dem før de andre, du vil måske kæmpe hårder for det, end andre.
Eller måske er det dig der giver op, fordi det kræver for meget?
Men i virkeligheden kræver alt blod, sved og tårer.
Det er en del af at være menneske; at vise menneskelige egenskaber.
Selv de bedste pokerspiller, kan læses af de bedste.
Det hele kræver bare at man er god nok.
Det kræver ingen uddannelse for at være god nok.
For er man god nok til noget, så er det fordi man er født med det.
Det er ikke "at være god nok", så er det et talent.
Er man født med det, er det talent.
Er du utilfreds med noget, så bank hånden i bordet.
Er du utilfreds med noget, hvorfor så finde sig i det?
Nogle gange kan det være nødvendigt, at bide i det sure æble.
Men så er der så mange andre ting som er gode for en.
Det kan ske at du ikke er enig i det jeg har skrevet.
Det kan ske at du er delvist enig.
Det kan også ske at du er helt enig.
Det er op til dig selv, hvad du mener eller ikke mener.
Vi er trods alt stadig alle sammen mennesker.
Vil du leve, uden at leve livet? Eller vil du leve, imens du lever det?
~I'm out, for jeg vil mene at jeg har det perfekte liv jeg ville kunne have lige nu.
Jeg har det jeg vil ha, jeg har drømme som jeg stræber efter, jeg er fri, og jeg har den bedste familie man kunne tænke sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar